Henrik Ibsens skrifter

Bestyrelsen for den skandinaviske Forening i Rom har modtaget Deres Brev af 14de Januar d.A., hvormed indesluttet fulgte en Billet til Dem fra Hr. Goldschmidt og en Regning fra Dem til Foreningen paa 41 Rd. 3 Ֆ 6 ʄ.–

Den er i høieste Grad bleven forundret over, at De endnu har kunnet ansee ​denne Sag for uafgjort og har kunnet fremkomme med et saadant Krav.–

Da Sagen naturligvis er Dem ligesaa vel bekjendt som os, ​navnlig gjennem de Breve, som De tidligere har modtaget herfra, skulle vi ikke trætte Dem med en «vidtgaaende» Fremstilling af Sagens Gang.– Kun følgende Hovedpunkter maae vi fremhæve: At Bestillingen er bleven gjort uden Bestyrelsens Villie og Vidende. At Bestyrelsen desuagtet, da Sagen senere kom til dens Kundskab ikke vilde, at De skulde lide noget Tab herved og, om Bøgerne havde egnet sig for Bibliotheket, dog vilde have taget dem alle; men da en Del alt havdes i Bibliotheket, andre vare uden Værdi for det, tilbød den at gjøre hvad den kunde, nemlig at tage andre Bøger istedetfor disse, saa at der dog blev kjøbt hos Dem til det fulde Beløb. Dette Tilbud ignorerede De i det høist uklare Svar, som derpaa fulgte fra Deres Mellemmand, Hr. cand. Weilbach, medens De samtidig erklærede, at Resten af Bøgerne, som endnu beroede i Kjøbenhavn, behøvede Bibliotheket ikke at tage, medmindre det udtrykkelig skulde ønske at komme i Besiddelse af dem.– Hertil havde Foreningen, der ikke ønskede dem, naturligvis ikke andet at svare, end at alle tidligere paa dens Vegne gjorte Rekvisitioner af Bøger maatte ansees for annulerede.–

Og saaledes skulde man tro, at Sagen var afgjort! –

​Desuagtet kommer De efter saa lang Tids Forløb, som om den hele Sag aldeles ikke existerede og kræver os med Utaalmodighed for den hele Bestilling, hvoraf vi aldrig have modtaget mere end for de betalte 18 Rd. 3 Ֆ 12 ʄ –

Resultatet er naturligvis som forhen at vi ikke vedkjende os Bestillingen; at vi tage vort ignorerede Tilbud tilbage, om at ville modtage tildels andre Bøger til det fulde Beløb, og at der selvfølgelig ikke er Tale om, at vi ville betale for Bøger, som vi ikke have bestilt endsige modtaget – hvormed Sagen fra vor Side maa ansees for endt, medmindre nye Faktorer skulde fremtræde.–

Endnu skulle vi kun gjøre Dem opmærksom paa adskillige Modsigelser og Uoverensstemmelser i Deres forskjellige Skrivelser og direkte eller indirekte Svar til os, for at De ikke skal tro, at Sagen er os ubekjendt, og for at De skal vide, at Deres Fundament ikke er saa ganske sikkert, om De skulde være tilsinds at ville drive denne Sag videre, end De alt har gjort.–

Som et Par Exempler skulle vi kun nævne:

I Deres Brev af 13de Okt. 1865, da Foreningen havde faaet Bøger til det betalte Beløb 18 Rd. 5 Ֆ 12 ʄ, medens Resten var i Deres Behold, skriver De «at Sagen ikke kan blive saaledes staaende», men anmoder Bibliotheket om «snarest muligt at svare, om det vil betale Resten, og om de Bøger, der endnu henligge hos Dem, skulle sendes Bibliotheket eller tilbagegives Hr.Goldschmidt.» – Hvorledes skal man ​rime denne Skrivelse sammen med Deres sidste, naar man kjender de mellemliggende Skrivelser herfra, hvori vi have erklæret «at vi ikke havde Brug for ​Pluraliteten af Bøgerne.» – Hvorfor ere Bøgerne da ikke gaaede tilbage til Hr. Goldschm. og Kravet bortfaldet? –

Det Samme maa man sige, naar man læser Weilbachs Skrivelse af 14de Januar 1866, hvor der staaer: «For Hagerups Vedkommende stiller derfor Sagen sig saaledes, at han maa udbede sig Betaling for de paa Regningen nævnte Bøger, som Skand. Forening allerede har modtaget (de vare dengang betalte), da Betalingen ikke tilfalder ham, men væsentlig Hr. Goldschmidt, hvem en stor Del af Bøgerne tilhørte. Resten af Bøgerne, som endnu beroe her i Kjøbenhavn, behøver Bibliotheket ikke at tage, medmindre man udtrykkelig skulde ønske at komme i Besiddelse af dem. Hr. Hagerup har nemlig ingen Penge staaende i dem, og Eieren er villig til at tage dem tilbage.» –

I Begyndelsen af Deres Brev af 13de Okt. 1865 staaer der «at der i Mai Maaned 1864 blev gjort Indkjøb af Bøger til det skand. Bibliothek». Dette i Forening med Deres Utaalmodighed efter nu at faa Pengene indbetalt synes at stemme daarligt sammen med at Pluraliteten af Bøgerne vare leverede fra Hr. Goldschmidt, der – efter hans nu medfølgende Billet – til Dato ikke har faaet sine Penge af Dem, og med Weilbachs Udsagn «at De ingen Penge har staaende i dem, at De kun er Commissionair, og at De ingen Indtægt har af Handelen».